(0)

The Danish Nation

e-bok


"De to andre sov på sæderne foran. Den grønlandske præsident for organisationen af Inuit i Alaska, Canada og Grønland og hans alaskanske vicepræsident hang ind mod hinanden i deres forede parkaer og snorkede lystigt. Aftenen før havde de været i gang med hver sin spækhuggede skønhed, og i lufthavnen havde de set ud, som om de aldrig var blevet færdige med at feste."

Historien "The Danish Nation" bringer os ind i en verden af hemmeligheder, misinformationer og skjulte intentioner under en tilsyneladende uskyldig overflade. En verden, der er lige så uigennemsigtig i de alaskanske indianeres landsby dybt inde i flodens rige som i det danske udenrigsministerium midt i København.

"The Danish Nation" er oprindeligt en del af novellesamlingen Dansen i Genève. Samlingens noveller kan læses hver for sig, men læst i forlængelse af hinanden spejler de et udviklingsforløb, hvor hovedpersonen efterhånden kommer til en dybere forståelse af de dagsordener og intriger, der skaber den internationale verdensorden – og lærer at danse med dem.

Den danske forfatter Hans Jakob Helms blev født i Østgrønland i 1949. Som forfatter trækker Helms på sit indgående kendskab til Grønland, sin mangeårige erfaring som embedsmand i både Grønland og Danmark, og som deltager i møder og forhandlinger over hele verden. Han debuterede som forfatter i 1977 med miljøkrimien Giftpølen og har sidenhen udgivet en lang række anmelderroste bøger – senest bogen Hold da kræft mand, der er en personlig beretning om livet med prostatakræft.