Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenheder
og stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud.
Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut.