Livet gik i opløsning den dag i november 2011, da Pernille Glavind Olsson fik at vide, at hendes dengang femårige datter lider af en uhelbredelig, arvelig sygdom. Den vil på få år gøre hende handicappet og afhængig af en kørestol. Pernille Glavind Olsson var langt henne i sin anden graviditet og skulle sammen med sorgen også tackle angsten for, om det kommende barn ville lide samme skæbne.
Med rå ærlighed, humor og poesi beskriver hun i Tror vi på Gud, mor?, hvordan drømmene om fremtiden viskes ud og langsomt erstattes af en ny forestilling om, hvordan det perfekte liv ser ud. Undervejs på den personlige rejse hudfletter hun alt fra Gud, død, parforhold, handicap og gangstativer til hunde, toiletsnak, yoga og chokoladeboller.