(0)

Tyge Brahe

e-bok


Vilhelm Østergaards historiske roman fortæller om danmarkshistoriens største videnskabsmand Tycho Brahe (1546-1601), om hans store opdagelser og den modtagelse, de fik, om bygningen af hans egne observatorier, Uranienborg og Stjerneborg på Hven, og om de begivenheder, der førte til, at han efter Frederik II’s død mistede statens velvilje og måtte emigrere til Prag. Romanen om Tycho Brahe giver et spændende indblik i livet i Danmarks og Europas videnskabelige og adelige kredse i anden halvdel af 1500-tallet.

Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.