(0)

Undervisningspraktik

E-bok


Det kan være en svær overgang for lærerstuderende at gå fra det teoretiske forløb på seminaret til undervisningspraktikken ude på skolerne. Tit begår de lærerstuderende fejl, fordi de ikke har erfaring med, hvordan deres egen kommunikation opfattes af børnene, eller hvordan man griber ind, når der opstår konflikter mellem børnene.

Henning Asp-Poulsens bog vejleder de lærerstuderende i at få det bedst mulige ud af undervisningspraktikken, så erfaringerne kan bruges i det videre studieforløb. Bogen er udgivet første gang i 1986 og giver på den måde også et indblik i, hvordan undervisningsmetoderne har forandret sig igennem tiden.

Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.