En udfordring for Team Milton

Bokserier • 34 bøker

Hvad vil du sige til at blive bundet fast til et grantræ langt ude i skoven og blive truet på din familie, hvis du ikke samarbejder? Sådan en situation sættes Ena i, som er en midaldrende kvinde, der har ofret store dele af sit liv på at passe sin halvlamme mand. Ena prøver selv at finde ud af, hvorfor nogen vil hende det ondt. Hun tager sagen i egen hånd, men ender med at komplicere sagen dramatisk.

Da en mand, som Ena kender, findes dræbt, må Team Milton tilkaldes for at opklare drabet. Team Milton består af Silas, Ella, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, og de sættes på en vanskelig efterforskningssag, hvor tingene ikke helt er, som de umiddelbart ser ud til at være på overfladen.

Ellas mor og Ibsens svigermor har lejere, som sælger amfetamin. Det finder Ella ud af med hjælp fra Ibsen og hendes voksne søn, Kasper. Det gør hende både rasende og ængstelig, for som efterforsker kan det være problematisk med en mor, som har en amfetaminsælger boende. Ting kan rygtes i Aarhus, og Ella kan næppe klare flere overraskelser fra sin skruppelløse mor. De sender Silas ud som repræsentant fra narkopolitiet for at overrumple Oline.