Havets dronning

Serie ‱ 2 bþker

Isabei og Mourra er strandet pÄ en lille Þ i Damannihavet, og de har ikke vÊret der lÊnge, fÞr de opdager, at der er andre overlevende fra skibsforliset.

Kaptajnen er ogsĂ„ pĂ„ Ăžen, og han bliver forfulgt af et mystisk vĂŠsen – en sort Ă„nd, som kaldes en myock – der vil straffe ham for den synd, han begik med Jezzir, skibets gamle kok.

Men er det kun kaptajnen, der jages, eller har Änden ogsÄ kig pÄ Mourra, som hjalp ham med forbrydelsen?

Isabei vil gĂžre alt for at beskytte Mourra, men desvĂŠrre er Ă„nden ikke hendes eneste problem – en indfĂždt befolkning, som fĂžrst virker gĂŠstfri, er mĂ„ske ikke dem, de udgiver sig for at vĂŠre.

Alt er pĂ„ spil her i andet og sidste bind af serien ”Havets dronning”. Fantasyromanen er skrevet til lĂŠsere fra 12 Ă„r og opefter og udkom fĂžrste gang i 2024.

Jonas Wilmann (f. 1979) er en dansk forfatter, der primĂŠrt beskĂŠftiger sig med horror og dark fantasy. Han har skrevet en lang rĂŠkke bĂžger siden 2009, blandt andet "Frygt-filerne", der vandt Ă„rets horrorudgivelse i 2012.