"Portrættet
To øjne står tændt over dit ansigts
månelysende oval.
Din skikkelse er svøbt i mørkets
kinesiske silke.
Mine hænder griber efter dig og fyldes
af afmagt.
Du smiller…
lige urørlig og fjern.
Sådan står du hver nat i min drømme-
skumring.
Jeg tænder lyset
– og du er borte."
"Din bog" er en samling af Hans Mølbjergs smukkeste kærlighedsdigte. Melankoli og skønhed flyder side om side i en tæt strøm, der blander sig, opløses og flyder sammen igen.
Den danske forfatter, digter og litteraturkritiker Hans Mølbjerg (1915-2004) voksede op på en gård i Vendsyssel. Opvæksten spiller en stor rolle i Hans Mølbjergs poesi og romaner. Universitetsstudierne i Paris og Danmark blev starten på en lang, spændende karriere som litteratur- og kunstkritiker. Hans Mølbjerg har blandt andet beskæftiget sig med Denis Diderot, Jean Jacques Rousseau, dansk lyrik og europæisk kultur- og idehistorie.