(24)

En uskyldig familie

audiobook & e-book


En uskyldig familie er først og fremmest historien om Frederik, en lykkejæger og finansmand, der kommer fra det idylliske Sydfyn og føler sig misforstået af sine forældre. Men kan man forlade det, man ikke kan komme overens med?

Efter nogle år i London og New York vender Frederik hjem til sine rødder og de værdier, der er særligt danske. Hans far er kun en skygge ved siden af hans stærke, frigjorte mor, mens hans søster er blevet præst og mener, at Frederik bør besinde sig på familien og på, at ingen penge i hele verden kan købe ham den frihed, han drømmer om.

En uafrystelig fortælling om grundkernen i en dansk familie med stærke kvinder, mindre stærke mænd, ansvar, tilgivelse og kærlighed. En moderne Lykke-Per.

Katrine Marie Guldager (f. 1966) er kendt for novellesamlingen København, sin børnebogsserie om frøken Ignora, for sine digte og for selvbiografien Lysgrænsen. Hendes bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget adskillige legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Med udgivelsen af Ilden i 2016 har hun afsluttet den store, bredt anlagte familiekrønike, der også kaldes Køge-krøniken, hvor vi i seks bind har fulgt en dansk familie fra 1938 og frem til 1988. Post-Køge tager Guldager nu hul på en ny æra i forfatterskabet med den nye, store roman En uskyldig familie.


Format:

  • Audiobook
  • E-book

Duration:

  • • 182 pages

Language:

Danish