"Erindringens poetik" tegner et litteratur- og idéhistorisk portræt af erindringen hos tre af den engelske romantiks største forfattere; William Wordsworth, S.T. Coleridge og Thomas De Quincey.
I receptionen af de tre digtere, og af romantikken generelt, har erindringsmotivet stået i skyggen af begrebet om den skabende indbildningskraft.
Bogen viser imidlertid, at erindringsmotivet giver mulighed for dybtgående og anderledes læsninger af temaer og litterære strategier i de tre forfatterskaber, ligesom det udgør en fællesnævner for sammenligninger mellem dem. Samtidig bygger erindringsmotivet bro mellem litteratur, litteraturteori, filosofi og psykologi - og mellem den engelske og den tyske romantik.
I et bredere perspektiv argumenterer "Erindringens poetik" for, at de romantiske digtere udkrystalliserer et erindringsbegreb, der er markant forskelligt fra 1700-tallets, og som peger frem mod erindringsteorier i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20.