I maj 1983 valgte den socialistiske præsident Mitterrand en i Frankrig ukendt dansk arkitekt ved navn Johan Otto von Spreckelsen som vinder af konkurrencen om La Défense. Han havde tegnet en gigantisk åben kube, en moderne triumfbue, der skulle ligge for enden af Paris’ historiske vestakse. Franskmændene var begejstret for hans projekt, der passede perfekt til fransk mentalitet. Journalister spurgte, hvad han ellers havde bygget: ”Fire kirker og mit eget hus”, svarede han med et smil. De troede, han lavede sjov. Men det var sandt.
Præsident Mitterrand fulgte ivrigt med i udviklingen af Spreckelsens planer. Han skrev senere om sit forhold til danskeren: ”Jeg nærede beundring for ham og følte, vi havde et venskab”. I 1986 mistede Mitterrand sit parlamentariske flertal, og for at genere ham lagde den nye, borgerlige regering hindringer i vejen for Kuben. Det orkede Spreckelsen ikke. I sommeren 1986 forlod han byggeriet. I marts 1987 døde han af kræft. Han fik aldrig set den færdigbyggede bygning, der under navnet ”La Grande Arche” anses for et mesterværk i moderne arkitektur. Alligevel er ”Spreck”, som hans kolleger og studerende kaldte ham, næsten glemt i dag.
Dan Tschernia har skrevet den første bog om hans liv og værk. Den er baseret på interviews med nogle af Spreckelsens familiemedlemmer, danske og franske kolleger og fraklip fra DR-udsendelsen Kun for Mennesker, som Tschernia tilrettelagde i 1989, da Kuben blev indviet. Den afslører blandt andet baggrunden for dramaet i Paris og fortæller om, hvordan byggeriets rådgivende ingeniør efter arkitektens død systematisk forsøgte at tage æren for den unikke arkitektoniske form. Formålet er at vække mindet om den dygtige danske arkitekt til live og fortælle om, hvordan hans største triumf endte som en tragedie.
