Tommelise Der var engang en kone, som sĂ„ gerne ville have sig et lille bitte barn, men hun vidste slet ikke, hvor hun skulle fĂ„ et fra; sĂ„ gik hun hen til en gammel heks og sagde til hende: âJeg ville sĂ„ inderlig gerne have et lille barn, vil du ikke sige mig, hvor jeg dog skal fĂ„ et fra?â âJo, det skal vi nok komme ud af!â sagde heksen.
âDĂ©r har du et bygkorn, det er slet ikke af den slags, som gror pĂ„ bondemandens mark, eller som hĂžnsene fĂ„r at spise, lĂŠg det i en urtepotte, sĂ„ skal du fĂ„ noget at se!â
âTak skal du have!â sagde konen og gav heksen tolv skilling, gik sĂ„ hjem, plantede bygkornet, og straks voksede der en dejlig stor blomst op, den sĂ„ ganske ud, som en tulipan, men bladene lukkede sig tĂŠt sammen, ligesom om den endnu var i knop.
âDet er en nydelig blomst!â sagde konen, og kyssede den pĂ„ de smukke rĂžde og gule blade, men lige i det hun kyssede, gav blomsten et stort knald, og Ă„bnede sig. Det var en virkelig tulipan, kunne man nu se, men midt inde i blomsten, pĂ„ den grĂžnne stol, sad der en lille bitte pige, sĂ„ fin og nydelig, hun var ikke uden en tomme lang, og derfor kaldtes hun Tommelise.