(0)

Vildsomme veje

E-book


Vildsomme veje indeholder to noveller.

Også en kærlighedshistorie handler om en ung piges voldsomme kærlighedsforhold til en anden kvinde og er den første skildring af lesbisk kærlighed i dansk litteratur.

I sommerferien skildres en ung kvindes drøm om et hurtigt forhold til en ældre sommergæst, inden hun indgår ægteskab med den kedelige københavnergrosserer, hun er forlovet med.

I denne udgave af Vildsomme veje findes desuden dagbladet Politikens anmeldelse af bogen fra 1890 samt en kort fortælling, som Vilhelmine Zahle skrev under navnet Vilhelmine Gjøl-Korch til bladet Kvinden og Samfundet – en nekrolog over skuespillerinden Agnes Nyrop, der mere end antyder, at novellerne i Vildsomme veje er af hel eller delvis selvbiografisk karakter.

Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.

Julie Vilhelmine Kirstine Natalie Zahle (1868-1940) var en dansk forfatter. Hendes litterære produktion er meget sparsom, men indeholder den første beskrivelse af lesbisk kærlighed på dansk.