(0)

101 Reykjavik

ljudbok och e-bok


Hlynur Björn er 34 år, på bistandshjælp og bor hjemme hos sin mor i Reykjaviks centrum med postnummeret 101. Han forsøger at komme ud af sengen, før mørket falder på, hvilket ikke altid lykkes. Dagene går med at zappe rundt på tv (satellit) og e-maile med en ungarsk drømmepige. Aften og nat er det dødsruten, der trækker. Og ikke mindst jagten på kvinder – en ikke særlig succesfuld beskæftigelse.

Hlynur er en håbløs mors dreng (som sætter prisskilte på alle kvinder, han ser eller tænker på. 170 kr. for Moder Teresa og 470.000 for Pamela Andersson). Som enhver anden faderløs ung mand i verdenslitteraturen kæmper han med sine egne dæmoner – og med at forstå sin mors nye kærlighedsliv som lesbisk. Bogen blev oprindeligt udgivet i 2010.

Hallgrímur Helgason er en af Islands helt store kunstnere. Han har en lang produktion af billedkunst, romaner, radiodramatik, skuespil, kulturessays og stand-up bag sig.

På dansk er udkommet "101 Reykjavik" (2001), "Islands forfatter" (2006), "Stormland" (2008), "Lejemorderens guide til et smukt hjem" (2009), "Kvinden ved 1000°" (2013), "Søsyg i München" (2017) og "Tres kilo solskin" (2021).


Uppläsare: Peter Bøttger

Längd: