Nanna Heggelund tager lÊseren med tilbage til et grundtvig-koldsk friskolemiljÞ i en fynsk provins i 1950Žerne og 1960Žerne. Grebet er autofiktionen. Midlerne er smÄ. Blikket er barnets - siden den unge piges.
Det er efterkrigsÄrenes nÞjsomhed og en begyndende modernitet, der er forfatterens platform. Hverdagsglimtene fletter sig ind mellem hinanden og det hele er bÄret af det sÊlsomme stof, som erindringen er gjort af.
Observationerne er naive og nÞgterne. En hverdag fuld af kÞnsroller og kartofler. Traditioner og trÊdemÞller. Og ud af de - fÞrst ureflekterede, og senere mere nuancerede - nedslag i hverdagslivets gÞremÄl og dialoger, tegnes et vÊrdisÊt og konturerne af de relationer, der binder familien sammen.
And med posten er alt det, der gemmer sig i kasser pÄ loftet og som bor i hjertekammeret.