Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europÊiske renÊssance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i det 8.-9. Ärhundrede overtog den grÊsk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverÊnt sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopÊdiske afhandlinger, der i det 11.-12. Ärhundrede strÞmmede til de europÊiske lÊrde i latinske oversÊttelser. Araberne var autoriteter inden for europÊisk medicin langt op i det 15. Ärhundrede, og den arabiske medicin reprÊsenterer sÄledes et afgÞrende led i den vestlige medicinske tradition.
"Arabisk medicin" er den fÞrste danske prÊsentation af medicinens videnskabshistoriske udvikling i den arabiske verden og viser overbevisende, hvordan araberne ikke blot videregav den grÊsk-romerske viden, men i hÞj grad videreudviklede feltet og gjorde vÊsentlige opdagelser sÄsom introduktionen af kejsersnittet og bedÞvelse ved inhalation.