"Vi har fra det 13. Ă„rhundredes fĂžrste halvdel to ypperlige digte bevarede, et fransk og et tysk, der behandler sagnet om Aristotelesâ bedĂ„relse hvert pĂ„ sin vis, men dog med det fĂŠlles trĂŠk, at begge skildrer den unge skĂžnhed med den mest Ă„benbare forelskelse og bestemt tager hendes og kĂŠrlighedens parti mod vrippen gammelmandsdyd og asketisk moralprĂŠdiken. Begge hĂžrer de til den middelalderlige digtnings bedste og elskvĂŠrdigste frembringelser. Det tyske digt (Aristoteles og Fyllis) er anonymt; det franske har derimod en navngiven forfatter, Henri dâAndeli."
Fr. Moth fortÊller om middelalderen og den tidlige renÊssances poetiske udlÊgninger af historierne om Aristoteles og Virgil, og hvordan de begge lod sig ydmyge for en ung kvindes skÞnheds skyld. Bogen dykker ned i de mange forskellige mÄder at skildre historierne om elskovens og kvindens magt til at gÞre selv de klogeste gamle mÊnd til mÄbende tÄber.
Claus Frederik Moth (1861-1930) var en dansk litteraturhistoriker, der blandt andet forskede i renÊssancens og den tyske humanismes litteratur pÄ latin. Han udgav flere bÞger om Êldre litteraturhistorie og store litterÊre og kulturelle skikkelser i europÊiske historie.