BARN AF MIN TID er en erindringsbog og en dagbog fra Hitlertiden. Dens hovedtema er imidlertid ikke nazismens rĂŠdsler og grusomheder, men beretningen om en emigration der gik godt og en barndom, hvor truslerne kun usynligt var til stede. Bogen giver et livligt billede af en akademisk og musikalsk dommerfamilie i Hamborg. Alt er tryghed â indtil 1933, hvor Maria er 7 Ă„r gammel. Med Ă©t er alt forandret: emigration til Danmark, et nyt sprog, en ny verden. Og socialt en tilvĂŠrelse i Ăžkonomisk afhĂŠngighed. Men for pigen Maria betyder emigrationen ogsĂ„ alt det spĂŠndende og nye: en ny skole, danske salmer, Siegfried og GĂžngehĂžvdingen i Ă©n lystig blanding. Efter 9. april 1940 trĂŠkker det sammen pĂ„ ny. Familien Marcus kommer efter en dramatisk men vellykket flugt til Sverige. Et ophold, som kommer til at vare to Ă„r og som i bogen beskrives detaljeret gennem faderens og den 17-Ă„rige Marias egne dagbogsoptegnelser â en ung piges dagbog om at vĂŠre dansk flygtning i Sverige, nye venner, ny poesi, det fĂžrste kys og hvad dermed fulgte.
BARN AF MIN TID er en bog om, hvordan det opleves at blive rykket op med rode i en tidlig alder â og mĂŠrke hvordan det er at skyde nye rĂždder.
En bog om kultursammenstÞd pÄ godt og ondt. Om at vÊre fremmed.
Men fĂžrst og fremmest er BARN AF MIN TID et selvportrĂŠt af en ung pige, der kĂŠmper stĂŠdigt for at finde kĂŠrligheden og meningen med livet og sig selv â det store @»J@« i passet: hvad vil det sige at vĂŠre jĂžde?