Bogen favner otte vÊrker af Praxiteles omkring 350 f.Kr. De findes i kopier i mange eksemplarer pÄ Vestens kunstmuseer, i parker og andre steder. Det er Apollon FirbendrÊber, Hermes med Dionysosbarnet, Afrodite fra Knidos og andre. Det bliver et greb ind i den antikke verden. Senklassikkens mennesker trÊder frem, teenagere, mÊnd og kvinder. De er skrÞbelige og har svÊrt ved at handle i verden. Men de er utrolig smukke med et vibrerende blÞdt liv i marmoret eller bronzen. Skulpturerne favner kÊrligt menneskene. De kan ikke vÊre fyldt med strÄlende kraft som i kunsten omkring 450 f.Kr., hvor verden var mere gennemskuelig. De mÄ finde ud af at eksistere i en mere skridende virkelighed og stÄr derfor ofte, som om de er ved at miste balancen. Det er et konkret billedgreb og en indre karakteristik.
Hvad er der pÄ spil? Er der muligheder for dem?