(18)

Blekingegadebetjenten

ljudbok och e-bok


Den 2. maj 1989 Ă„bnede kriminalinspektĂžr JĂžrn Moos dĂžren til Blekingegade 2, 1.th. Som leder for rĂžveriafdelingens efterforskningsenhed havde Moos i mĂ„nedsvis stĂ„et i spidsen for en efterhĂ„nden desperat jagt pĂ„ beviser mod en gruppe venstreflĂžjsaktivister, som politiet mistĂŠnkte for drabet pĂ„ en bare 22 Ă„r gammel betjent under et groft rĂžveri mod KĂžbmagergades Postkontor i det indre KĂžbenhavn. En gruppe, som netop pĂ„ denne forĂ„rsdag gik over i historien som Blekingegadebanden. For bag dĂžren fandt politiet en sand terroristrede. Her opbevarede Blekingegadebanden planer over udfĂžrte og planlagte rĂžverier og kidnapninger, stribevis af falske id-kort og vĂ„ben nok til at forsyne en mindre borgerkrig – fra hĂ„ndvĂ„ben til plastisk sprĂŠngstof og panservĂŠrnsraketter.

I Blekingegadebetjenten fortÊller JÞrn Moos sin historie om den nervepirrende opklaring af Blekingegadebandens mange forbrydelser. For med fundet i Blekingegade faldt brikkerne pÄ plads i en rÊkke spektakulÊre sager, som i Ärevis havde ligget uopklarede.

I bogen fortĂŠller JĂžrn Moos ogsĂ„ om sin tid i politiet fĂžr og efter Blekingegadesagen. Om vĂŠrtshusslagsmĂ„l og smĂ„forbrydere i slummen pĂ„ NĂžrrebro i 60’erne, om narkobaroner i VridslĂžselille StatsfĂŠngsel i 70’erne, om politimorderen Palle SĂžrensens prĂŠmieobligationer og meget mere.

JÞrn Moos (f. 1940) er pensioneret kriminalinspektÞr. Begyndte i KÞbenhavns Politi i 1966 og sluttede i 2003 som leder af kriminalpolitiet i Lyngby. Sad i en sÊrlig undersÞgelsesgruppe og ledte efterforskningen af rÞveriet mod KÞbmagergades Postkontor i 1988, hvor en ung betjent blev drÊbt. Er i dag byrÄdsmedlem i Lyngby-TaarbÊk Kommune.


UpplÀsare: Torsten Adler
LĂ€ngd: