"Han sĂ„ pudsig ud, den nyfĂždte fyr. Ărerne hang. NĂ„r han blev lagt pĂ„ maven, hang lapperne ned over Ăžregangen. Den fĂžrste gang, jeg sĂ„ det, kom jeg til at sige: vores lille elefantunge. Jeg kunne ikke lade vĂŠre.
Hvad siger De, hr. Gjedde? spurgte jordemoderen.
Ingenting, fru Isaksen, skyndte jeg mig at svare.
SÄdan noget siger man ikke. Doktor Buchardt Christensen forstod mig. Han sÄ for resten trÊt ud.
Men kvinderne: fru Isaksen, Mor Meta og Emmy med â hvis hun ellers sansede noget som helst lige i Ăžjeblikket efter nattens og morgenens slid med at fĂ„ elefantungen sĂžsat. Kvindfolkene ville falde over mig og sige, det var den dejligste dreng, der var fĂždt pĂ„ egnen siden stavnsbĂ„ndets ophĂŠvelse. Og hvor kunne jeg sige sĂ„dan noget?"
Georg Gjedde og hans kone, Emmy, fortÊller Äbenhjertigt om sorger og glÊder med deres sÞn Jesper, bÄde fÞr og efter de fandt ud af, at den elskede lille elefantunge var evnesvag.
Georg Gjedde (1913-1992) var en dansk forfatter og oversĂŠtter, der debuterede i 1940 med romanen "Et lilla bĂ„nd pĂ„ Ăžjet. En henkogt roman" og skrev senere trilogien "Jeg â en mand" under pseudonymet Sverre Holm. Georg Gjedde blev flere gange tildelt Statens Kunstfonds Engangsydelse samt Helge Rode Legatet og Jul. Bomhols legatbolig, Digterhjemmet.