Karikaturtegningerne af Muhammed krÊnkede mange muslimers fÞlelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrÊndinger krÊnkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstÞd mellem civilisationer, men et sammenstÞd mellem religiÞs fundamentalisme pÄ den ene side og demokratisk humanisme pÄ den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgÞrende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behÞver ikke gÞre det. At tÊnke sig om fordi man ikke vil krÊnke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. TvÊrtimod er respekt og forstÄelse en altafgÞrende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er Þnsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tÞrnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske hÞjreflÞj i Danmark Þnsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hÄrdt mod hÄrdt, er der intet alternativ til dialog.