Børnene i Paletten er en sand historie om tre børns rejse til verdens ende. Her finder de et paradis langt væk fra nutidens elektroniske verden. Et simpelt liv i naturen, hvor havet og skoven er det vigtigste. Krabberne i havet, græshopperne i markerne byder på de skønneste oplevelser, som ingen nogensinde kan tage væk fra dem. Den lille by med få butikker er langt mere spændende end alverdens store shoppingcentre. Hvad end der sker for dem i fremtiden, vil disse minder gemme sig dybt i deres sjæl.
Uddrag af bogen
Stedet, de var kommet til, hed Tisvildeleje og lå på toppen af en ø, der hed Sjælland. Gaden igennem Tisvildeleje endte lige pludselig nede ved havet. Den førte ingen steder hen, og derfor var børnene sikre på, at det var verdens ende.
Her havde deres forældre et lillebitte lyserødt hus, der hed Paletten, fordi det engang havde været en malers studie. (En palet er et stykke træ med et hul i, hvorpå maleren blander sine farver. På grund af hullet er han i stand til at holde det med sin ene hånd, så han kan dyppe penslen i malingen, mens han maler.)
Her skulle de bo i seks uger, de første tre uger med deres mor og mormor. De sidste tre uger kom deres far fra England.
Alle børnene sov i et værelse, for huset var som sagt meget lille. Miki og David i røde køjesenge og Tania i en anden lille rød seng.
Om forfatteren
Kiti Weil er født og opvokset i Holte, men har tilbragt alle sine somre i Tisvildeleje, som hun har meget dybe følelser for. Bosat i London 1963-89 og i Israel 1989-97, hvor hun var involveret i kunstverdenen. Vendte tilbage til Holte i 1997. Hun har studeret religionsvidenskab på Københavns Universitet. I 2015 udgav hun børnebogen Den grønne dame fra Tisvildeleje.
