Danmark er besat, manglen pÄ energi truer med at sÊtte landet i stÄ. Undergrunden omkring Herning rummer masser af energi. Brunkul.
Martin Rask Jensen er en helt ung mand, der for kort tid siden har forladt proprietĂŠrgĂ„rden Anesgave i Ăstjylland; han var utilfreds med lĂžnnen, og sammen med tusinder af andre fra hele landet er han sĂžgt ud til brunkulslejerne i SĂžby syd for Herning, hvor han har fĂ„et arbejde.
Folkene i brunkulslejerne ved SĂžby er en blandet flok; der er solide familieforsĂžrgere og sorglĂžse ungkarle, der er bĂžrster, spillefugle, lykkeriddere, lommetyve - og meget lette damer.
Martin er skildringens omdrejningspunkt, vi oplever den unge ivÊrksÊtters udfordringer sÄ at sige over skulderen. Alle livets nuancer er der, farvet og prÊget af arbejdet og brunkullene. Sammenholdet og kammeratskabet er skildret med stor varme og humor; erotikken og kÊrligheden er barsk forretning, men ogsÄ uhÄndterlig og blufÊrdig - lige fra undergrunden.
Brunkullenes ĂŠra klinger gradvis ud med besĂŠttelsens ophĂžr. Nogle har skabt millionformuer - det gĂŠlder Martin - mens andre bliver indhentet af fortiden, af freden og af pengeombytningen, der i 1945 med Ă©t slag gĂžr store formuer vĂŠrdilĂžse.