FĂžr mobiltelefoner, fĂžr computere og fĂžr fjernsyn â dengang en besked skulle fragtes med hest eller brevdue â da blev elektromagnetismen opdaget og elektriciteten tĂŠmmet. Telegrafen og telefonen blev opfundet, og mennesker fik nemmere ved at udveksle informationer. Men kun hvis deres apparater var forbundet med en ledning.
To drenge â en italiener og en dansker â begyndte at eksperimentere. Guglielmo Marconi udforskede muligheden for trĂ„dlĂžs telegrafi mod sin faders vilje. Valdemar Poulsen skrĂŠmte bĂ„de familie og naboer med sine forsĂžg med gnister, gasser og eksplosioner.
Poulsen og Marconi udviklede hver deres radiosender: Buesenderen og gnistsenderen. Skibe til havs var ikke lÊngere sÄ ensomme. De kunne ved hjÊlp af deres skibsradio modtage nyheder fra land, og de kunne sende nÞdsignaler, hvis de havde behov for hjÊlp. Det reddede flere hundrede menneskeliv ved Titanics forlis.
FĂžrste verdenskrig brĂžd ud. Styrkeforholdet kunne afgĂžres til sĂžs. PĂ„ de britiske krigsskibe brugte man Marconis gnistsendere. PĂ„ de tyske krigsskibe anvendte man de teknologisk overlegne buesendere. To unge drenges eksperimenter var blevet storpolitik.
BUEN OG GNISTEN er en autentisk, underholdende og dramatisk beretning om udviklingen af radioteknologien i perioden 1820 til 1920 og dens samspil med verdensudviklingen.
Bogen er rigt illustreret.