»Alle lo, og BjÞrnvig, pÄ hvis bekostning de morede sig, fÞlte sig mindre og mindre. Han havde lagt krebsen tilbage pÄ sin tallerken, og var ved at Äbne den. Den bevÊgede sig stadig. Var det kun ham, der kunne se det? Selv nÄr han fik kÞdet ind i munden, bevÊgede det sig. Det gennem-tyggede kÞd ormede sig pÄ en alt for bevidst mÄde ned gennem spiserÞret. Han duppede panden igen, men servietten var oplÞst af sved og satte sig fast til hans ansigt i smÄ stykker.«
Omgivet af endelĂžs Ăžrken ligger byen fra dine vĂŠrste mareridt â en rustende industrifĂŠstning hjemsĂžgt af spĂžgelser og dĂŠmoner.
Undtagelsestilstand nĂŠrmer sig: Befolkningen er skrĂŠmt halvt til dĂžde af grusomme âmadmordâ, hvor kĂžd har angrebet sageslĂžse borgere.
Og i en kĂŠlder af bly sidder en mand og spinder sine historier, intetanende om den part han har i grusomhederne og det sorte mirakel, der stĂ„r for dĂžren âŠ