Professor Carl Julius Salomonsens pamflet fra 1919 fremsÊtter en interessant teori om de retninger inden for moderne kunst, der herskede i starten af 1900-tallet. I pamfletten argumenterer han for, at ideerne bag den moderne kunst og publikums betagelse af den er udtryk for en smitsom sindslidelse, der florerer i disse miljÞer. Teorien blev diskuteret vidt og bredt pÄ sin tid, og selvom den senere er blevet modbevist, er pamfletten stadig bÄde spÊndende og underholdende at lÊse for enhver, der interesserer sig for videnskabshistorie.
Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk lÊge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved KÞbenhavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktÞr i instituttets fÞrste leveÄr. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i Ärene 1909-1910 rektor ved KÞbenhavns Universitet.
Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser fÞr og nu med sÊrligt henblik pÄ de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hÊslige og frastÞdende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medfÞrte en heftig debat i det danske kunstmiljÞ.