Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I lÞbet af den lange farlige nat fortÊller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe nÄr som helst kunne falde ned pÄ beskyttelsesrummet og sprÊnge alle tilhÞrerne til atomer.
Nu fortÊller Charlotte von Preetz om et af sine tidligste minder om sin afdÞde bror rigsdagsmand Josef Ecksler. Alle har en mening om den store mand, der var afholdt som bÄde politiker, kunstner og menneske, men kun Charlotte kan huske, dengang Josef for alvor var religiÞs. Nu fortÊller hun om den hule, hendes bror byggede som barn, og det alter og de ofringer han bragte Gud derinde.
"Det sidste kantareller" er niende fortĂŠlling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "EuropafortĂŠllinger".
Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sÞnderjyske grÊnseland som erfaringsrum og som politisk spÞrgsmÄl. I disse spÞrgsmÄl bevÊgede Linnemanns fortÊllinger og romaner sig tematisk i spÊndingsfeltet mellem det lokale og det fÊlleseuropÊiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senvÊrk kritiserede han velfÊrdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne LaurbÊr i 1959 for "DÞden mÄ have en Ärsag".