Da Karoline â som sĂ„ mange andre tjenestepiger pĂ„ den tid â udsĂŠttes for overgreb, voldsomme overgreb, og fĂ„r et barn, hvor faderen er âukendtâ, er det mormor Karen, der siger til hende, at âondskaben har sat sit mĂŠrke pĂ„ dig, men ondskaben skal ikke have lov at stĂ„ alene. Du mĂ„ finde din mĂ„de at bekĂŠmpe den pĂ„.â
Karolines mÄde bliver at hjÊlpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine bÞrn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grÊnser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nÞd kan komme og blive hjulpet.