Et lægeægtepar lever på sjette år i landlig vaneidyl med tre små børn. En tryg og hyggelig tilværelse omend noget triviel. Men fastelavnsaften bryder 'Prins Karneval', i form af en ukendt festklædt gæst med bohemeagtige manerer, ind i det ægteskabelige paradis og vækker ægteparrets ungdommelige minder og slumrende lidenskaber. Denne vækkelse sætter sig varige spor i ægtefællernes forhold; de vante rammer er blevet sprængt, og den stille idyl er blevet inficeret af urovækkende lidenskaber.
"Eventyrets dump mellem bleer og morgensko, skildringens overbevisende realisme i enkeltheder, og helhedens ånd af luftigt lumskeri – alle de indre modsætninger, halvt tilslørede, halvt fremhævede af stilens emaljefaste klarhed, giver bogen en besnærende ynde og spænding." – Valdemar Rørdam
"[Romanen] er noget så sjældent som en fantastisk historie i Pontoppidans ellers realistiske forfatterskab ... er med sin symmetriske opbygning en ren nydelse." – Bo Hakon Jørgensen
