Den sidste aften er sidste bind i trebindsvÊrket KÊrlighedens Ärstider (1927), Det rige efterÄr (1928) og Den sidste aften (1930).
Milli Hahn er i Den sidste aften midaldrende, ung bedstemor. Romanen udspiller sig i perioden omkring fĂžrste verdenskrig, tegnet i dystre glimt fra Tysklands mobilisering. For Milli er erotikken stadig den drivende kraft, men mindre ukompliceret end fĂžr. Agnes Henningsen skildrer den aldrende kvindes vekslen mellem resignation og opblussende livslyst â og balancegangen mellem trangen til at elske og blive elsket, og angsten for at ydmyge sig. Den fri kĂŠrlighed og den fri selvudfoldelse er stadig Millis og Agnes Henningsens program. Men omkostningerne tegnes tydeligere i seriens sidste bind.
Tonen, Stilen kan vĂŠre saa overlegen, saa sikker, for der er jo ikke en dybere Viden om KĂŠrlighedens VĂŠsen end den, Fru Agnes Henningsen er naaet til. Hun kender det Altsammen. Beregningen og LĂžgnen og Kulden, den ĂŠrlige BestrĂŠbelse og den nĂždvendige Udvikling, og trods alt den yndige Varme i det, der kaldes KĂŠrlighed. Hun kender det Altsammen.
Tom Kristensen. Tilskueren
Det er underligt, at det ansete Forlag Gyldendal Aar efter Aar vil udgive Fru Henningsens BĂžger. Denne er som de tidligere Skildringer af nogle halvgamle Damers erotiske TĂžjleslĂžshed.
Flensborg Avis
AfklĂŠdt alle âKunstens spraglede Klude er Milli Hahn dog ikke andet end et mandgalt HunkĂžn, som ikke kan ĂŠldes med Ăre.
Oscar Geismar. SorĂž Amtstidende
Det er en redelig Bog, skrevet af et betydeligt Menneske. Den vil kun virke brutalt paa de moralske Hyklere.
Vestivll. Soc. Dem. Esbjerg