"Ingen bryder sig om at besÞge ruinen ved nattetide, heller ikke nÄr tÄgen ligger tyk og dampende i Eriksfjorden. Man holder sig inden dÞre. Men skyggen hviler ikke, den er overalt ved de gamle nordbobygder (...) Denne skygge, som ingen af nutidens grÞnlÊnderne bryder sig om at mÞde, er mig - den sidste nordbo, som ikke kan dÞ."
Den sidste nordbo er fortĂŠllingen om Olav, der engang var storbonde pĂ„ gĂ„rden Brattahlid, der nu ligger i ruiner. Olav er den sidste overlevende nordbo i Ăsterbygden i det sydvestlige GrĂžnland. Igennem ham berettes der om nordboernes liv pĂ„ GrĂžnland fra 900-tallet og frem til 1400-tallet; om deres kamp mod naturen og mod de indfĂždte og den altoverskyggende frygt for fremtiden.
Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med PrÊster er osse mennesker og har siden da skrevet en rÊkke voksen- og bÞrnebÞger, bl.a. erindringsbogen Jeg var der! 21. marts 1945 om bombardementet pÄ Den Franske Skole pÄ Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrÊnse, og hun spÊnder vidt over humor, gys, historie, erindring og bÞrnebÞger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om, at her er en forfatter med meget pÄ hjerte.