Vinden gik gennem marv og ben. Mange af bÞrnene brÊndte af feber. Nogle af dem faldt omkuld og lagde sig til at sove for evigt. Vi prÞvede at holde vores hosten tilbage, sÄ vi ikke lavede stÞj, da vi gik gennem den Äbne eng, men en af de voksne kunne ikke klare det lÊngere og begyndte at hoste. Han faldt til jorden med ÄndenÞd. Vi begyndte alle at lÞbe. I lÞbet af fÄ sekunder blev vores grubbe spredt af artillerigranater, der eksploderede mellem os, og sÄ satte maskingevÊrilden ind. De kunne ikke se os tydeligt i mÞrket, sÄ de sendte bare en regn af kugler mod os. Vi var sÄ trÊtte, at vi var parate til at give op og bare dÞ og fÄ fred. Men jeg kunne ikke. Jeg mÄtte lÞbe for Lena, Lars og alle de andre bÞrns skyld.