(13)

Den urolige mand

ljudbok och e-bok


"Den urolige mand" er den fĂžrste Kurt Wallander-krimi siden "Inden frosten", som udkom i 2002. Den har vĂŠret ventet med lĂŠngsel af Mankells mange fans og udkommer stort set samtidig verden over.

KriminalkommissÊr Kurt Wallander har ladet sig pensionere, han er flyttet pÄ landet uden for Ystad og har kÞbt sig en hund. Hans datter Linda, som stadig er i politiet, har fÄet en kÊreste og et lille barn, og i det hele taget ser det ud, som om en fredelig bedstefartilvÊrelse venter Wallander. Indtil den dag, hvor Lindas svigerfar, en pensioneret officer i den svenske marine der spillede en nÞglerolle under den Kolde Krig og Sveriges skÊrmydsler med sovjetiske spion-ubÄde i skÊrgÄden, forsvinder sporlÞst. Den sag kan Wallander naturligvis ikke holde sig fra, og han indleder sin egen lille efterforskning ved siden af den officielle.

Manden er som sunket i jorden, og snart efter forsvinder hans kone ogsÄ. Hun dukker imidlertid op igen, myrdet. PÄ sig har hun papirer, der antyder lyssky politiske forbindelser, der peger ÞstpÄ mod det tidligere Sovjetunionen og bagud i tiden mod den Kolde Krig. Var marineofficerens hustru i virkeligheden spion? Og hvad har hun og Sveriges koldkrigsbagrund med Lindas svigerfars forsvinden at gÞre? Der viser sig at vÊre langt til den fredelige pensionisttilvÊrelse for Kurt Wallander.


UpplÀsare: Karsten Pharao
LĂ€ngd: