Hvad stiller man op, nĂĄr man bliver anklaget for vold overfor sit eget barn?
Skolelæreren Lotte får et opkald fra kommunen med mistanke om, at hun har slået sin søn. Selvom kommunen tror, at der er tale om chikane, så har de rettet blikket mod familien, og Lotte tvivler mere og mere på sin rolle som mor i takt med, at eksmanden presser hende der, hvor det gør mest ondt.
Digtromanen skifter mellem tre tidsspor. Fra nutidens kamp om børnene kommer vi tilbage til dengang, Lotte møder børnenes far, hvor hun lader sig overbevise om, at hun har fundet manden i sit liv. Bogens tredje spor handler om Lottes opvækst i en familie med fysisk og psykisk vold, hvor hun skal være sød og finde sig i hvad som helst, mens forældrene kan sole sig i at tage sig af udsatte børn.
Der er nogen der siger er en digtroman om, hvordan man finder troen på sig selv, mens man bliver pillet fra hinanden med brutal manipulation i de nærmeste relationer.
Anne Zenon, f. 1974, debuterede som forfatter med digtromanen Ikke noget at tale om, en rapkæftet digtroman om skilsmisse, krise, moderskab og dysfunktionelle familierelationer. Bogen blev flot modtaget og var nomineret til årets debutant. Forfatteren er optaget af de nære relationer, og hvordan sproget ikke altid kan bruges til at tale sammen. I Annes nye bog demonstrerer hun, hvor stor en fortælling, der kan ligge i bogens korte linjer og ikke mindst mellem dem.
