Den yngste vĂŠverske
Der var engang en berÞmt kejser, der havde alt. Han havde vundet utallige krige, bygget pragtfulde paladser, han ejede de stÞrste kunstskatte i verden, og pÄ hans slotte blev afholdt fester, ingen havde set mage til. Tusind kvinder havde han elsket, og ingen havde sÄ stor rigdom som han. Men en smuk forÄrsaften under en vidunderlig fest blev han pludselig tungsindig. Uden rigtigt at vide, hvad han gjorde, stoppede han musikken og sendte alle gÊsterne hjem.
Da alt var blevet stille omkring ham, satte kejseren sig pÄ sin trone og grÊd.
Den nat lÄste kejseren sig inde i sit sovegemak, og de nÊste mange, mange dage nÊgtede han at tale med nogen. Han grÊd og sukkede dag og nat, fordi livet fÞltes sÄ meningslÞst.
Han forstod slet ikke, hvorfor han nogensinde havde vĂŠret glad for at vinde krige, bygge paladser, samle kunstskatte, holde fester og elske kvinder.
Alt dette fĂžltes nu uendelig ligegyldigt og tomt, og kejseren grĂŠd som et lille barn af sorg over sit spildte liv.
En aften ved solnedgang bankede det hĂ„rdt pĂ„ hans rude. Den sĂžrgmodige kejser hĂžrte det godt, men han ville ikke tale med nogen âŠ.