„…jeg havde følelsen af at befinde mig i et krigsområde, hvor fjenden lå på lur og kunne dukke op, hvornår det skulle være. Og selv om de ikke kunne gøre os noget, når lærerne var der, var vi jo alligevel i fare hele tiden. I gjorde ikke noget særligt ved det, og I kunne jo heller ikke være alle steder hele tiden … Jeres regler var ugyldige, når I ikke selv var der. Og i øvrigt tror I jo aldrig på, at det er alvorligt, hvis vi ikke ligefrem bryder sammen og græder, eller hvis vores forældre klager. Så prøver I at snakke fornuftigt med os om tingene, som om I tror på, at man kan snakke alle problemer væk.“
Det er sådan man laver krig er ikke en håndbog i revolution. Det er en bog om ganske almindelige mennesker som du og jeg, der begynder en krig, egentligt uden at vide det! Men det er jo også ganske almindelige mennesker, der fører krig rundt om i verden!