Efter to anmelderroste kriminalromaner har Rie Osted nu forladt genren for en tid og er aktuel med en roman som stiller spÞrgsmÄlet: Kan en familietragedie vÊre af det gode?
Hvordan kan man vide, om man har gjort det rigtige? spÞrger Irene pÄ sit dÞdsleje og beder sÄ sin 42-Ärige datter Veronika om tilgivelse. Veronika nÄr ikke at fÄ at vide, hvad det er, moren Þnsker tilgivelse for. Efter morens dÞd beslutter Veronika at sÞge en forklaring og vender tilbage til sin barndomsby. Her opsÞger hun den tre Är Êldre Jenny, som absolut ikke Þnsker at blive mindet om fortiden. Flere nu aldrende bysbÞrn, som kendte hendes forÊldre i deres ungdom, leverer mere eller mindre ufrivilligt brikker til det puslespil, som i sidste ende fuldender billedet af Veronikas liv og ophav.
Kan handlinger sÊttes i bÄs som enten gode eller onde? Kan en familietragedie vÊre en frisÊttelse? Traf Irene det rigtige valg i 1978? Kunne hun forudse konsekvenserne af sit valg for bÄde hende selv, Veronika og Jenny?
Romanens Veronika er intelligent og pÄgÄende, lader sig ikke kyse af en smule modstand. Hun lÊrer undervejs en masse om sin fortid og sig selv, og bliver katalysator for udviklingen hos den stÊrkt indadvendte og bitre Jenny.