I 1761 udsendte Frederik V en ekspedition til MellemÞsten og Den arabiske halvÞ. Fem videnskabsmÊnd og en tjener drog ud pÄ en rejse, der kom til at vare syv Är og gav anledning til oplevelser, der vakte stor opmÊrksomhed i hele samtidens Europa. Den eneste af deltagerne, der vendte levende tilbage, var den unge astronom og landmÄler Carsten Niebuhr.
Romanen fortÊller om en rejse fyldt med strabadser, intriger og et meget levende tidsbillede fra 1700-tallet. Det er ikke kun en beskrivelse af de meget fremmedartede lande, der besÞges undervejs. Mindst lige sÄ spÊndende er beskrivelsen af fÊllesskabet og samarbejdet i ekspeditionen, der nÊsten slider mere pÄ deltagerne end de problemer, de mÞder ude i Orienten.
De fleste af deltagerne tilhĂžrte eliten af den tids videnskabsmĂŠnd og humanister, og meningen med rejsen var at indsamle viden om forhold, der var helt ukendte dengang: Planteliv, dyreliv, fremmede kulturer og ikke mindst kristendommens hellige steder.
En af bogens pointer er, at den eneste, der nÄede levende hjem til Danmark, kun var almindelig landmÄler, som stammede fra en ydmyg landsby i SÞnderjylland. Alligevel var han den, der hjembragte vÊrdifuld viden, der kunne bruges af eftertiden, og det er fÞrst og fremmest hans navn, ekspeditionen er knyttet til.