“Slægt skal følge slægters gang,” står der i B.S. Ingemanns salme, og det er en udbredt opfattelse, at meningen med livet er at give det videre. Men hvad så, hvis man frivilligt eller ufrivilligt lever sit liv uden at få børn? Hvordan er det at blive det sidste led på grenen af ens eget stamtræ og dermed ikke give sine gener videre?