”Hillary Clinton var i København i forbindelse med FN’s sociale topmøde i Bella Center, og enten hun selv eller en kvik person på ambassaden havde fået den idé at markere Kvindernes Internationale Kampdag med at invitere tyve danske kvinder til Rydhave.
Det siger sig selv, at vi alle tyve var højt oppe, da vi ankom i vores bedste brunchtøj. Trods alt havde amerikanerne kunnet vælge mellem alle kvinder i Danmark, og de havde valgt os! Det var Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, jorddrotten og lensgrevinde Irene Wedell-Wedellsborg, som hele tiden sagde: ”Jeg fatter ikke, hvad jeg laver her”, kulturpersonligheder som Suzanne Brøgger og Susse Wold, formanden for det daværende Kvindeligt Arbejderforbund Lillian Knudsen og flere politikere, herunder Marianne Jelved og Mimi Jakobsen. Hillary Clinton bragede igennem som en varm, begavet og vittig kvinde. (…)
”Man er så synlig som kvindelig politiker,” sagde Mimi. ”Hver gang, man stikker snuden frem, så kommer der én og hugger den af.”
Der blev nikket indforstået rundt om bordet. Den kendte vi godt. Men ikke Hillary. Hun lænede sig frem mod Mimi, og uden at blinke sagde hun opmuntrende:
”Herregud. Den vokser jo altid ud igen.”
Jeg faldt for hende lige dér.”
(Uddrag fra bogen)