En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bĂžger overflĂždige. Det hĂŠvdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopĂŠdierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var Ăžkonomisk muligt â og lidt trendy â at pynte stuen med et opslagsvĂŠrk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men ogsĂ„ fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsvĂŠrker kunne sĂŠttes i kĂŠlderen, for Danmark havde fĂ„et sit eget. EncyklopĂŠdiernes historie er fortĂŠllingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig fĂ„ folk op i det rĂžde felt.
FĂžlg Maria Simonsen, historiker ved Aalborg Universitet, nĂ„r hun gennemgĂ„r danskernes jagt pĂ„ viden â fra A til Ă .