Frants Krüger er ganske fascineret af sin gæst, Alexis Holck. Han er så selvsikker og sorgløst ligeglad. De to venner nyder solen ved stranden, men med ét bliver idyllen brudt. Ved synet af noget, der ligner en sæl, længere henne ad bredden griber Alexis Frants‘ gevær og skyder efter det. Men så snart røgen fra geværet har lettet, ser Frants et kvindelig med et lille sort sår i brystet flyde rundt omkring hans kajak. Frants er overbevist om, at det er Alexis, der ved et uheld har ramt kvinden, men det vil Alexis ikke høre tale om. Faktisk vil han ikke engang være med til at tilkalde politiet. Frants er chokeret over sin vens ligegyldighed, men går dog med til at forlade stedet uden at sige det til nogen. Det viser sig dog, at sådan en oplevelse ikke er så nem at ryste af sig…
Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.
