David Foster Wallace begik selvmord i 2008 i en alder af blot 46 Ă„r. Inden da havde han med romanen âInfinite Jestâ etableret sig som det vigtigste skĂžnlitterĂŠre navn i sin generation.
SidelÞbende med sine romaner og noveller skrev Wallace gennem hele karrieren essays og journalistiske reportager. Disse tekster er helt anderledes tilgÊngelige end hans litterÊre eksperimenter, og de er blevet lÊst bredt og har haft en kolossal indflydelse pÄ forfattergenerationen, der tÊller blandt andre Jonathan Franzen, Dave Eggers og Zadie Smith.
Det mest kendte essay, âNoget muligvis sjovt, jeg sikkert aldrig vil gĂžre igenâ, er en rasende underholdende skildring af Wallaces oplevelser under et luksuskrydstogt i Caribien. Her tegnes et pĂ„ Ă©n gang morsomt og forstemmende portrĂŠt af en amerikansk forlystelsesindustri, hvor man ikke bare har mulighed for, men nĂŠrmest er tvunget til at have det sjovt. Med i bogen er ogsĂ„ en berĂžmt tekst om tennisgeniet Roger Federer, en reportage fra John McCains kampagne for at blive republikanernes prĂŠsidentkandidat i 2000, Wallaces indĂŠdte opgĂžr med den litterĂŠre postmodernisme samt titelessayet, som er en slags kondenseret udtryk for den mĂ„ske vigtigste essens, man kan uddrage af Wallaces forfatterskab: en opfordring til, at vi sĂŠtter os ud over vores solipsistiske og sĂžvngĂŠngeragtige standardindstilling, hvor vi er centrum i vores egen lille verden, og i stedet forholder os nysgerrigt, Ă„bent og empatisk til vores omverden og medmennesker.