"Det hĂŠnder ofte hos drenge, som fĂždes langt fra havet og ikke kender det, at der i deres unge sjĂŠle opstĂ„r en lĂŠngsel efter det, en driftig trang til at drage hen over det og leve med det. Det brede, rolige land, de daglig ser omkring sig, de ubevĂŠgelige agre, der kun mod hĂžst fĂ„r liv og ligner bĂžlger, de mange trĂŠer og buske og huse, som altid stĂ„r pĂ„ samme bundne plet jord â alt dette alt for uforanderlige fremkalder i deres sind, der endnu ikke evner at opfatte naturens mangfoldighed, en higen efter bevĂŠgelse, en lyst til skiften og uro, til bĂžlgen."
Jean har altid drÞmt om at stikke til sÞs. Den danske muld siger ham ikke meget, hvorimod det endelÞse hav, der kan fÞre til alverdens eksotiske steder, kalder pÄ ham, helt fra han er ganske ung. Da han fylder 15, giver hans mor ham endelig lov til at fÞlge sin drÞm: at blive officer i marinen.
Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktÞr. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre MÊnd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang rÊkke digtsamlinger og fortÊllinger i lÞbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede pÄ flere forskellige dagblade, men havde svÊrt ved at holde ansÊttelse lÊngere tid ad gangen. Hans liv var prÊget af uro, omskiftelige omstÊndigheder og dÄrligt helbred. Han dÞde i 1930 af en hjerneblÞdning under et rekonvalescensophold i Rom.