Richard Jefferiesâ Efter London fra 1885 er et af de tidligste og vĂŠsentligste eksempler pĂ„ den postapokalyptiske genre inden for litteraturen og en forlĂžber for vore dages cli-fi, klimafiktion.
Efter en naturkatastrofe er London blevet en sumpet og giftig Ăždemark. Resten af England er prĂŠget af vild skov og vidtstrakte sĂžer. I ruinerne efter civilisationen har de overlevende samlet sig i rivaliserende stammer. I bogens fĂžrste korte del, âBarbariets tilbagevendenâ, hĂžrer vi om civilisationens forfald efter katastrofen, og i anden del, âDet vilde Englandâ, fĂžlger vi Felix Aquila, som sĂŠtter sig for at udforske den omgivende verden for at gĂžre sig fortjent til sin elskede Auroras gunst.
Jefferies var stĂŠrkt optaget af naturen og skildrede med stor skĂžnhed dens rigdom af fugle, dyr og planter. I fremtidsfantasien Efter London er den overlevende menneskehed omplantet i en genforvildet verden.
I en tid, hvor vi lever i frygt for den truende klimakatastrofe, virker Jefferies uhyggelig aktuel. Efter London har pÄvirket William Morris, J.R.R. Tolkien, John Fowles og lang rÊkke andre forfattere.
(John) Richard Jefferies blev fĂždt i 1848 i Coate i regionen North Wiltshire. Hans opvĂŠkst pĂ„ sine forĂŠldres lille gĂ„rd skulle blive en afgĂžrende inspirationskilde for hans forfatterskab og sansemĂŠttede skildringer af den frodige natur og livet pĂ„ landet. Han var glĂždende optaget af naturbeskyttelse, lĂŠnge inden dette var blevet et begreb. Hans righoldige forfatterskab, som spreder sig over mange genrer, rummer bĂ„de seriĂžse naturstudier og fantasifuld fiktion. Blandt hans mest kendte vĂŠrker er bĂžrnebogen Bevis (1882), selvbiografien The Story of My Heart (1883) og science fiction-romanen After London (1885), som hermed for fĂžrste gang foreligger pĂ„ dansk. The Observer har kaldt romanen âen af victoriatidens smukkesteâ. Gennem det meste af sit voksne liv kĂŠmpede Richard Jefferies med tuberkulose. Han dĂžde som 38-Ă„rig i 1887. I dag kan man besĂžge hans museum i Coate i det hus, han voksede op i.