Emmy glĂŠder sig rigtig (rigtig) meget, til hun skal konfirmeres, og hun ved fuldstĂŠndigt, hvordan den store dag bliver helt perfekt. Man skal have en fuldt udarbejdet Ăžnskeseddel, finde den perfekte kjole, kĂžres fra kirken i hvid limousine og selvfĂžlgelig have fundet det perfekte sted at holde festen - med den helt perfekte menu til.
DesvÊrre Emmy mÄ indse, at der er rigtig langt imellem hendes drÞm om en fest pÄ det fine sted Hvide Okse og hendes mors pengepung, der snarere dikterer Karlager Forsamlingshus. Oven i det opdager hun, at der faktisk er nogle mennesker, fx en af hendes nÊrmeste veninder (og prÊsten!), som tager det der med Gud og konfirmation ret seriÞst. Og her troede hun lige, det mest af alt drejede sig om, om man fik en eller to store gaver af sine fraskilte forÊldre.