(360)

En dag vil vi grine af det

ljudbok och e-bok


Hvad sker der med en familie i underskud, som pludselig kommer til penge? Som endelig fĂ„r det, de har drĂžmt om? Vil alt nu endelig blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? Thomas Korsgaard tog lĂŠsere og anmeldere med storm med sin debutroman "Hvis der skulle komme et menneske forbi". "En dag vil vi grine af det" fortsĂŠtter den stĂŠrke og sĂžrgmuntre fortĂŠlling om Tue, der vokser op i et hjem, hvor bĂžrn overlades til sig selv, og hvor voksne ikke rigtig magter at vĂŠre forĂŠldre. Det er en fortĂŠlling om ensomhed og fysisk og psykisk vold som en del af hverdagen. Men det er samtidig en lun og ikke-fordĂžmmende karakteristik af livet i en hĂ„rdt prĂžvet familie, hvor realiteterne sjĂŠldent lever op til intentionerne. Tues mor har fĂ„et en stor erstatning for en arbejdsskade, og nu skal alt blive godt. Men er penge det, der skal til, for at komme fri af den fĂžlelse af rod og oplĂžsning, der hidtil har prĂŠget dagligdagen? Og hvad sker der, nĂ„r Tue ikke lĂŠngere er et barn – men en ung voksen, som opdager, at der er en verden uden for hjemmet for enden af grusvejen?

Thomas Korsgaard (fĂždt 28. februar 1995 i Viborg) debuterede i vinteren 2017 med den meget omtalte og kritikerroste roman ‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’, der er baseret pĂ„ hans egen opvĂŠkst. ‘En dag vil vi grine af det’ er fortsĂŠttelsen pĂ„ den delvist autobiografiske fortĂŠlling om Thomas Korsgaards familie og opvĂŠkst. Thomas Korsgaard har desuden skrevet journalistik og essays for flere nationale medier.


UpplÀsare: Thomas Korsgaard
LĂ€ngd: