I fÞrste bog, Aldrig som mor, fulgte vi fortÊlleren som barn og som tidlig teenager, hvor hun alt for ung kom til at stÄ alene med ansvar for sig selv.
I bog nr. 2 er vi i slutningen af 1960âerne, hvor myndighedsalderen er 21.
Hun er i sidste lÊreÄr som maler og er i slutningen af teenageÄrene. Hun oplever den gengÊldte forelskelse, hun bor alene pÄ lejet vÊrelse og skal lÊre at klare sig for en lÊrlingelÞn. Gradvist fÞres vi gennem en ung piges fÞrste gang i mange af livets faser.
Man spÞrger sig selv, om en bog, hvor handlingen foregÄr for over 50 Är siden, har noget at sige unge i dag?
Ja, det har den!
Der er temaer, som er universelle, og der er egenskaber, som til enhver tid krĂŠves for at trĂŠde sikkert ind og gennem ungdommen.
Mod er et af dem: at turde elske. At turde tro pĂ„, man selv er vĂŠrd at elske, at tage sig mod til at spĂžrge, at lĂŠre at fĂ„ mod til at sige til og fra. Alle unge har behov for at have en trovĂŠrdig voksen at spejle sig i under dannelsen af sin egen karakter. Det dejlige er, at det ikke behĂžver at vĂŠre en forĂŠlder âŠ
Den er desuden ogsÄ en hyldest til faglÊrepladser med mester, svende, lÊrlinge og kunder.
FortĂŠlleren fĂ„r meget af sin livslĂŠring og introduktion til det sociale liv via disse kolleger â foruden sin faglige stolthed og uddannelse.
Bogen er for unge og for folk, der arbejder med unge pÄ egne ben. KÞb den ogsÄ til lÊrepladser, fagskoler, ungdomsklubber, og drÞft med hinanden.