Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I lÞbet af den lange farlige nat fortÊller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe nÄr som helst kunne falde ned pÄ beskyttelsesrummet og sprÊnge alle tilhÞrerne til atomer.
MuseumsdirektÞren tager nu ordet og fortÊller om et berygtet tiggerpar, der huserede pÄ egnen i midten af 1800-tallet. Selv har han gudskelov aldrig mÞdt dem, men han husker fra sin barndom, at nÄr der skulle fortÊlles uhyggelige historier, handlede de ofte om dem. Frits og Hilda, som de hed, var lurvede, uvaskede, ondskabsfulde og sjofle, og som Ärene gik, blev de kun vÊrre. Det mÊrkelige var, at de kom fra ganske almindelige og ordentlige familier. Hvad var der gÄet galt, siden de endte som egnens skrÊkkeligste og mest frygtede tiggerpar?
Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sÞnderjyske grÊnseland som erfaringsrum og som politisk spÞrgsmÄl. I disse spÞrgsmÄl bevÊgede Linnemanns fortÊllinger og romaner sig tematisk i spÊndingsfeltet mellem det lokale og det fÊlleseuropÊiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senvÊrk kritiserede han velfÊrdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne LaurbÊr i 1959 for "DÞden mÄ have en Ärsag".